Modul 5 - Pædagogen som myndighedsperson

Undervisere.

Uffe Vester Nielsen (UVN)
Finn Holm (FIH)
Jan Træholt Hansen(JTH)
Elke Rasmussen (ELR) 

Indhold

Modulet fokuserer på pædagogisk praksis’ ydre rammer, indre betingelser og de opgaver pædagogen skal håndtere som myndighedsperson. Ud fra et pædagogisk-sociologisk, pædagogisk-psykologisk, socialfagligt-juridisk og sundshedspædagogisk perspektiv tematiseres pædagogens håndtering af, refleksioner over og kommunikation af det pædagogiske ansvar overfor børn, unge og voksne.

Helt centralt står viden om de politiske, organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer for myndighedsudøvelsen. Disse baserer pædagogisk praksis på et medborgerskabsperspektiv, konventioner og lovgivning. Der indgår viden om den myndighed pædagogen tildeles til – også ud fra et risikoperspektiv - at varetage opgaver i forhold til tidlig indsats, forebyggende arbejde samt tegn på mistrivsel.
Denne viden skal kunne anvendes til at varetage professionel skriftlig, verbal, nonverbal, digital kommunikation med børn, unge, voksne , pårørende og myndigheder.

Læringsmål.

• Den studerende kan redegøre for og reflektere over den myndighed pædagogen repræsenterer i pæ-dagogisk praksis, herunder praksis’ juridiske grundlag i relation til tavshedspligt og underretning.
• Den studerende kan identificere og fagligt begrunde gennemførelse af tidlig pædagogisk indsats, fore-byggende- og sundhedsfremmende tiltag i pædagogisk praksis.
• Den studerende kan varetage professionelle samtaler med børn, unge, voksne, pårørende og myndig-heder herunder redegøre for og reflektere over indhold, virkemidler og dilemmaer.

Kompetencemål

Kompetencemål Modul 5.
Vidensmål: Den studerende har viden om	Færdighedsmål: Den studerende kan
sundhedsfremme og forebyggelse, herunder tidlig opsporing, samt om gældende lovgivning inden for området	identificere sundhedsmæssige og sociale problemstillinger samt formulere pædagogiske handlemuligheder i relation hertil
risikofaktorer og signaler på mistrivsel hos børn, unge og voksne	identificere og reagere på børn, unge og voksne, der viser tegn på mistrivsel i pædagogisk praksis
professionel kommunikation	indgå i professionelle samtaler med børn, unge, voksne, pårørende og myndigheder
politiske, organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer og betingelser for udøvelsen af pædago-gisk arbejde	identificere pædagogiske opgaver og udfordringer givet af de eksisterende rammer og vilkår, samt udpege hand-lemuligheder inden for disse rammer

Vigtige Begreber + forklaring.

Salutogense: Fokusere på det, der gør en rask
Patogenese: Fokusere på det, der gør en syg.


Hvilken teori har vi arbejdet med.

• Serviceloven - https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=175036#ida1f54fb0-31c5-4508-8938-9fcdaa780ec4
• Ressilience
• Trivsel vs mistrivsel
• Børnelinialen
• Trivselslinialen
• Sundhed
• Forebyggelse vs Sundhedsfremme
• Oplevelse af sammenhæng

Hvilken Modeller har vi arbejdet med.

Dynamisk omsorgsmodel

Investeringer i human kapital
(Viser at barnet får mest afkast ud af de tidligere indsatser end den, der bliver givet i skolen)
Kan findes i pædagogik kap 23.

De fire styringsparadimer.

opsporingsmodel
Børnelinealen
QUALY - En måleapperat, der måler afkastet af en investering
Deltagelsesstigen - Roger Hart.

Vigtig viden ?

Magtanvendelse vs omsorgspligt. --> problematisk.

Bourdieu - Felt og Doxa 
- Felt er områder, institutioner, fængsler mm.
- Doxa = ureflekteret normer / regler / diskurser.

Sproget er en magtfaktor.
Serviceloven:

Som myndighedsperson kommer man til at beskæftige sig med mange instanser, når det kommer til at varetage ens klient/borger interesser.

Man skal dog træde varsomt, da det ikke er alt slags information, som man må videregive.

Fx: Så må en pædagog i en børnehave ikke videregive information til en skole, da børnehaven og skolen er to forskellige instanser. De skal først skaffe samtykke fra barnets forældre, pga at barnet er under 18.

Hvis ikke forældrene giver samtykke, så er det op til os som pædagoger at vurdere, hvor galt situationen er med barnet.
Hvis det er så galt, så må vi overrule samtykerklringen og lave en § 153 ifg serviceloven, hvor man indberetter til de sociale myndigheder, der så åbner en sag på barnet.

Hvis det nu drejer sig om en DUS, og en pædagog skal snakke med en af lærerene, så må de gerne dele information med hinanden unden samtykke, da skolen er en selvstændig myndighed. Pædagogen skal derfor ikke skaffe samtykke for at skaffe en sundhedsplejeske, eller dele information med en lærer.

Aaron Antonovsky OAF og Livshistorier --> Interessant emne.
Empowerment vs OAF 
Leverancer:
- En underretning, der er afleveret elektronisk til Elke.

Relevant litteratur:

Bøger:

Links:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=175036#ida1f54fb0-31c5-4508-8938-9fcdaa780ec4
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=161411 ( Forvaltningsloven)
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=175036 ( ServiceLoven)

Film::
Tv2 - Er du åndsvag ?

Modul 4 - køn, seksualitet og mangfoldighed

Tema: Modul 4 - køn, seksualitet og mangfoldighed.

Hvilken lærere er tilknyttet dette modul:

Hvad skal jeg lære i modul 4?

Hvilen begreber har jeg arbejdet med.

• Diskurs
• Deskriptiv
• Normativ
• Biologisk
• Socialkonstrutivistisk
• Habitus

Hvilke teoretikere har jeg arbejdet med?'

• Zlonski (biologisk
• Anna Knudsen (biologisk)
• Staunæs
• Kajsa Wählstrøm
• 
  

Hvilke modeller har jeg arbejdet med?

Hvad har jeg lært?

• Børns seksualitet
• Handicappets Seksualitet
• Kønsroller

Begrebsafklaring: 

• Diskurs = en måde, hvorpå der handles, tolkes,forståes, på en given tid og sted
• Deskriptiv = Beskriver, hvordan tingene er. fx: Morten hjælper Lise. 
• Normativ = Beskriver, hvordan noget bør være/bør gøre. Fx: Morten bør hjælpe Lise.

Noget jeg skal være opmærksom på.

- Det er vigtigt at man tænker køn som noget dynamisk i stedet for noget stadisk.

- Rosenthal effekten.
Kan man sige, at de pædagogiske praksiser ligger kænsspecifikke forventninger over børnene. Hvis man ser med en rosentahl blik på dette. Det er blevet påvist, at forventinger fra lærer til elever, havde det med at gå i opfyldelse, både gode og dårlige forventninger. side 185 i pædagogik - introduktion til pædagogens grundfaglighed.

- Tøj  --> lav forsøg med dukker.

Hvordan kan man lave et læringsmilijø, der gover poger og drenge mulighed for at udvikle deres kompetencer uanset køn ?

BABY X EKSPERIMENTET..

TEma-dage



Leverancer:
Tcl2.blogspot.dk
Ting, der undre..?


Bøger:
a.wix.com/website/templates?vcat=community-education&bi_create_page_cat=community-education&bi_cat2=community-education_community-education&bi_subcat2=education_education&bi_user_suggested_tag=BLANK&bi_user_lang=da&bi_user_device=pc&bi_user_time=28&vsubcat=education

Links.

http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-9PFCZA/$file/BogU_forskning_24_2014_WEB.pdf

http://editor.wix.com/html/editor/web/renderer/edit/732af669-8de6-4163-a715-c9878c673772?metaSiteId=ffa7ece6-7a45-4051-9058-b3149c98cb53

http://padagogthomas.wix.com/tusindsind

Modul 3 - Motion og Outdoor

Tema: Motion og Outdoor

Hvilken lærere er tilknyttet dette modul:
Søren
Dennis
Heidi

Hvad skal jeg lære i modul 3?

• Har indsigt i væsentlige pædagogiske teorier og kernebegreber, herunder lærings- og dannelsesteori.
• Kan vise didaktiske færdigheder, herunder kan identificere pædagogiske mål og forstå sig selv som professionel i forhold til mål, målgruppe og det pædagogiske miljø.
• Har forudsætninger for at kunne tilrettelægge og gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske aktiviteter, herunder vise færdigheder i forskellige æstetiske udtryksformer samt IT.

 Hvilen begreber har jeg arbejdet med.

• AUZO(aktuel udviklingszone), NUZO(nærmeste udviklingszone), og PUZO(potientiel udviklingszone)
• VIGTIGT: Pædagogens positionering i lege.

1. Mesterlærer: At gå foran
2. Konsulenten/medopleveren: at gå ved siden af.
3. Iagttageren: at gå bagved

Se evt PP fra 1 dec fra Søren.

Disse positioneringer gør noget forskelligt for børnenes indflydelse i legen.

• Didaktisk relationsmodel
• Didaktisk formidllingsmodel.
• Didaktik
• curriculum
• deduktiv
• induktiv

Hvilke teoretikere har jeg arbejdet med?

Hvilken teori/teorier finder jeg mest interessante?

• Platon
• Bhaktin
• Bowlby: Trykhed og tillid er forudsætning for, at man går ud og udforsker og lærer omverdenen
• Golem effekten (se begrebsafklaring)
• Rosenthael effekten (se begrebsafklaring)
• Wolfgang Klafkis

Hvilke modeller har jeg arbejdet med?

Hvad har jeg lært?

• Den Didaktiske formidlingscirkel

Den Didaktiske formidlingscirkel

Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel

Didaktisk relationsmodel

SMITT

Den didaktiske trekant

Spilhjulet

Begrebsafklaring: 

• Golemeffekten: Dette tager udspring fra psykologiestænking. Det kan forklares på den måde, at den forforståelse som man møder nye mennesker med, har indflydelse på udbyttet/den måde vi ser den anden på.
  
  
  Fx: Hvis jeg som pædagog skal ind til en gruppe børn, som jeg alrdig har mødt før og får at vide, at drengegruppen nede i hjørnet er et træls og et forstyrrende element, så vil jeg, ifølge teorien omkring golemeffekten, går ind og se denne gruppebørn på den måde.
• Rosenthal-effekten: også kendt som den selvopfyldende profiti. Det er en teori omkring, at de forventninger som en persons præstationer har til en anden har det med at gå i opfyldelse.
  

  
  Fx: Hvis en lærer har positive forventninger til en klasses præstationer, så vil dette kunne ses, i form af, at eleverne præsterer bedre.
• Didaktik vs curriculumDidaktik = Undervisningens om læringsteori og praksis
  Didaktik kommer ud af det græske ord Didaskein, der betyder læren, undervisning og skole. Undervisning skal forståes som den måde, den voksne støtter barnet i dets læring af nye kundskaber og færdigheder.

Noget jeg skal være opmærksom på.

I forhold til pdf'en " dannelsesbegrebet i institutionen" så kan dannelsen ikke ske ved at børn bliver overladt til sig selv. Her ser jeg en sammenkobling mellem Chomskys teori, der så ikke holder, hvis man ser det ud fra dette synspunkt. Her kan man mere se på Vygotsky og Bruner, da deres teorier i høj grad bygger på interaktion som et middel til at videre give kulturelle redskaber, så som sproget, skrift. m.m. Jeg er dog klar over, at Chomsky, Vygotsky og Bruner er teoretikere inden for sprogtilegnelsen, men synes stadig, at man kan drage paralleller mellem dannelsesbegrebet og disse teoretikere.


Jeg tror, at det, der er ved at gå galt med folkeskolen, er at folkeskolen har fået for mange opgaver de skal løse, men med den måde, som folkeskolen er blevet indrettet på, så kan de ikke leve op til dette. Med den nye folkeskolereform, så skal eleverne gå mere i skole og derved have flere timer. Dette er for at øge elevernes faglige kompetencer. Det virker som om, at det er en selvfølge, at eleverne i løbet af deres folkeskoletid udvikler de socialekompetencer og kreativitet. Dette tror jeg ikke er tilfældet. jeg kan godt frygte, at man undervuderer det, at danne unge menneske til demokratiske medbogere, der er blevet socialiseret til at kunne fungere i det danske samfund. Det er meget de "faglige" tunge fag, der har fået flere timer - Dansk, matematik, fremmedesprog. Men hvorfor bliver de mere kreative fag ikke vægtet lige så højt ?
Leverancer:


Ting, der undre..?

Nuding - et fremtidig opgave.



Bøger:
"Boldspilsundervisning i skolen - Didaktisk og læring i teori og praksis" - af Anders Halling m.f.

Pædagogens grundfaglighed : grundbog til pædagoguddannelsen  - Denne bog skal købes.

Links.

Modul 2.

Tema: Kommunikation

Hvilken lærere er tilknyttet dette modul:
- Tomas
- Ole Stig Nielsen
- Kasper
- Gitte

Hvad skal jeg lære i modul 2?
Vi skal i modul stifte bekendskab med kommunikation som fagligt redskab.
Vi skal blive beviste om, hvordan vi som pædagoger kan gå ind og støtte brugeren i sin sporgudvikling.
Ligeledes skal vi være beviste om, at vores kommunikation kan have indflydelse på den relation, som pædagogen prøver at danne med en bruger.

Vi vil stifte bekendskab med forskellige kommunikationsteorier, kommunukationsformer og forskellige måder at give feed-back på.

 
Hvilen begreber har jeg arbejdet med.
-Virkelighedsbegrebet = Iben Jensens kultur kommunikation. konflikter opstår ved, at folk mener, at deres virkelighed er sandheden.

Denne teori finder jeg interessant, da den gør op med traditionelle måde at tænke kommunikation på. Der findes ikke objekter, der findes kun iagttagelser, der definerer objekter. Fx er en arm ikke kun en arm, fordi vi har fået det at vide ? Er 2+2 = 4 kun pga. at andre har defineret det og det på den måde er blevet bredt accepteret i samfundet. Kommunikation sker i den relation personen befinder sig i.

- Lineære og cirkulære kommunikation.
Den lineære kommunikation går ud på, at man "sætte" mærkater på andre. Fx " Niklas siger aldrig noget i diskussioner.
Den Cirkulære kommiunikation ser man så mere på det, der ligger til grund for at Niklas ikke siger noget. Fx. Niklas siger aldrig noget i diskussioner, men dette vælger Niklas bevist, fordi, at hans forslag altid bliver nedgjort. Cirkulære kommunikation handler om relationerne man indgår i. Nicklas kan være rigtig snakkesalig i andre relationer.

Personlig kommunikation set ud fra et værdimæssigt perspektiv.

Ansvarlighed,nærvær,åbenhed og nysgerighed er kendetegnende for kommunikative handlekompetencer. Når disse kvaliteter/kompetencer inddrages i kommunikationen, så er der tale om den personlige kommunikation. Der hvor alle ser og hører hinanden.

• Kommunikativ handlekompetence = Den herredømmefri kommunikation
• Sprogtilegnelse --> Interessant, da der er så mange forskellige teorier om sprogtilegnelse

- sprogstimulerende aktivitet

- sprogmiljø

- de tre p'er

- Den herredømmefrie dialog <=> Den ikke-vidende position - Se den anden som den       legitimeanden. ---> Habermas' teori
- Symetrisk og asymetrisk dialog
- Univers - vs multivers.
- Ekspertmodellen vs Dialogmodellen - Findes i grundbogen på side 260.

- En treleddet relation <=> kommunikationstrekanten if. gitte.
- Punktuering
- Kontekst.
- Perfektions begrebet/teorien
- Anerkendelse
- den-ikke-vidende-position

Hvilke teoretikere har jeg arbejdet med?
Hvilken teori/teorier finder jeg mest interessante?

• Habermas - Personlig kommunikation - Den herredømfri kommunikation.
• Bowlby - Uden kommunikation kan mennesket ikke overleve. døgninstitution.
• Noma Chomsky- sprogudvikling
• Jean Piaget- sprogudvikling
• Lev semenovich Vygotsky- sprogudvikling
• Jerome seymor Bruner - sprogudvikling
• Platon- Dialog
• Sokrates- Dialog
• Bakhtin - Dialog
• Batesons

Hvilke modeller har jeg arbejdet med?
Hvilken model finder jeg mest interessant? + en kort beskrivelse af modellerne samt billede.

• Ekspertmodel - Repræsenterer monolog - Lineær kommunikation
• Relationsmodel - Repræsenterer Dialog - Cirkulær kommunikation
• Kommunikationstrekanten <=> Den treleddet kommunikation
• Min egen dialogmodel
• Fire forskellige typer spørgsmål af Karl Tomm.(stratigiske spørgsmål gør, at den ikke-vidende position bliver ikke vidende. Da man har en agenda for det man spørger om, altså et "rigtigt" svar.
• LØFT-spørgsmål/løsningsfokuseret tilgang.

Hvad har jeg lært?
- Kommunikation foregår på flere niveauer. Vi som mennesker udsender alle sammen kommunikationer ud, der bliver opfanget og fortolket på. Disse fortolkninger kan føre til misforståelser, da man kommer til at tolke forkert. 
- Vi skal være opmærksom på, at alle kommunikerer forskelligt. Hende, der er mest stille, er måske hende, der råber højest på hjælp/opmærksomhed.

- Sproget kan være ekskluderende og identitetsskadeligt. Vi skal som pædagoger være opmærksomme på, at børn med sproglige vanskeligheder kan ende med at være isoleret fra legen med andre. Legen mellem børn er en forhandlingsproces, hvor ideer og forslag skal være de byggesten, der skal være med til at holde legen i gang. Børn med sproglige vanskeligheder kan have svært ved at kommunikere, og derved svært ved at komme med ideer og forslag. De andre børn betragter derfor den sproglige udfordrede som en, der ødelægger legen, og derfor vil de ikke have ham/hende med.

- For at have en ordenlig/god dialog, så skal begge/alle deltagere se hinanden som "legitime". Deltagerene skal være åbne overfor,at få nedbrugt sine forforståelse og være åben over for inputs.

- I følge filosoffen, Martin Buber, så bliver mennesket til gennem andre.
- Dialogen og relationen mellem mennesker anses for at være basal og for at at være en forståelsesramme for menneskets tilblivelse og udvikling.(se afsnit med, hvad jeg skal være opmærksom på)

Begrebsafklaring: 

• Dialog: 1) Kommer ud af de græske ord Dia, der betyder mellem/gennem og ordet                        Logos, der betyder ord eller tale.
               2) "Sproglige og andre typer symbolbaseret interaktion mellem individer, som                      er tilsteder samtidig" - Dysthe

Noget jeg skal være opmærksom på.

sammenkobling af identitetsdannelsen og kommunikation hænger sammen.
Ens identitet bliver dannet, når barnet bliver spejlet/set/anerkendt i legen og i relation med andre. Som tidligere nævnt, så bliver børn med sprogvanskligheder oftes ekskluderet fra fællesskabet og dermed bliver barnet ikke anerkendt/spejlet sammen med andre. Dette kan være med til at sætte barnet yderlige tilbage i sin udvikling.

Legen --> Det potentielle øjeblik --> Spejling/anerkendelse/æstetisk fordobling --> identitetsdannelse 

Teoretikeren Bateson mener ikke, at man kan have en herredømsfri samtale som Haabermas mener. Batson mener ikke, at man kan ligge ens forhold tilside i kommunikationen.

Leverancer:

Leverence nr 1 og 2: http://modul2g1.blogspot.dk/


Ting, der undre..?
Teksten "digital dannelse" af Lotte Nyboe.
Hvis blogs kan være en form for terpi,kan det så være et værktøj, som en brugere kan benytte sig af, hvis han/hun har været ude fra noget traumatisk ??


Bøger:
 "Mellem ordene. Kommunikation i professionel praksis" af Per Jensen & Ingen Ulleberg
 "Personlig kommunikation - i teori og praksis" af Peter Clausen og Erik krigger.
 " Sprogtilegenlse i et inkluderende perspektiv" af Helle iben Bylander og Trine Kjær Krogh
Vygoysky + Bruner en introduktion

Links.
http://sprogfitnessucn.blogspot.dk/
http://www.dafolo.dk/Forside.5190.aspx

https://sprogtilegnelse-via.systime.dk/

Modul 1 - relationsddannelse

Tema: Relationdannelse

Undertema: At gå fra at være elev til studerende.

Hvilken begreber har jeg arbejdet med i dette modul:

Flow – hermeneutik cirkel – Læringsstile – didaktisk design(model 22) – observation – refleksion – de tre p’er – det potentielle rum – det nuværende øjeblik – det formelle rum – det uformelle rum – Iben Jensens 4 punkter(kommunikations model). – interview som metode – livshistorie som metode – æstetisk fordobling - de tre lærerum(foran - ved siden af  - bagved). 

Arbejdsmetoder på Modul 1:

- Notat-teknik

- læse- teknik

- Læringsstile

• Præferencer - Hvad fungerer for mig.

- Gruppearbejde.

- feltstudie.

• Observations.
• Reflektioner
• foto-dokumentation.
• video - demonstration/dokumentation.

De vigtigste begreber:

- Flow

- Det potentielle rum.

- Æstetisk fordobling.

- Anerkendelse

- Didaktisk design - Model 22.

Leverance

1) O - løbet rundt i Aalborg (undersøgelse af de uformelle rum)

2) Kend dit bibliotek

3) Kulturprojektet på sofiendalskolen.

Hjemmeside for leverance 1 og 2:
www.pm1-g5.blogspot.dk

Vigtige teoretikere:

 - Daniel Stern - udviklingsteori.

 - Donald Winnicott - Udviklngsteori

- Iben Jensen - kulturel forforståelse.

- Honnets - Teori omkring anerkendelse

Relevante bøger:

Bog omkring anerkendelse: Titel "Jeg ser dig"
Bog omkring Relationsdannelse og flow. Titel " Livsduelighedens pædagogik"

Vigtige links:
Studieordningen for pædagoguddannelsen
http://www.ucn.dk/forside/uddannelser/p%C3%A6dagog/uddannelsens_indhold/studieordning_og_regelgrundlag.aspx